fredag den 18. september 2009

ÅRHUS FOR THE WIN











.. eftersom min søde kæreste læser og bor i Århus, har jeg på de sidste 4 uger købt 6 togbilletter - altså været på 3 besøg. Tak gud for DSB Wildcard.
Siden min by Kolding nok snart dør, og her absolut ikke er noget som helst spændende at købe, så er det altid fantastisk at besøge Århus med alle dens lækre butikker og dens gode stemning.
Jeg glæder mig som et lille barn til at flytte derop (til sommer, eller næste sommer - who knows?)..
Har altid lyst til at købe alt for meget H&M Trend, for tøjet er superlækkert, koster næsten det samme som almindeligt H&M, og så findes det jo heller ikke her, så det gør det lidt mere spændende. Dog må jeg minde mig selv om, at jeg SNART flytter til London, og at der nok er tøj i lange, lækre baner, der bare venter på at komme hjem i mit skab/min kuffert/på min krop/whatever.

Derudover er der også de altid lækre butikker Støy Munkholm, Eikon og Flying A, som også kan feje benene væk under enhver provinspige, og hvor man godt kan finde lækre ting, man lige kan få råd til, hvis man tager sig sammen.
Lundgren P, og alle de andre fine butikker i Guldsmedegade, er også skønne, men er kun til inspiration for mit vedkommende. Der går lang tid før jeg får råd, og rigtig lyst, til at gå i så dyrt tøj.
Det bliver lækkert når Gina Tricot åbner deroppe, og ifølge andre modebloggere og diverse hjemmesider har jeg hørt, at også Monki (så fantastisk) og Weekday åbner butikker i Århus i løbet af efteråret - så der bliver da helt klart noget at glæde sig til!

Nå, i løbet af mine besøg har jeg selvfølgelig fået lidt lækkerier med hjem..
Sort, højtaljet nederdel fra H&M divided til 79 kr. - flot, flot, flot. Har tidligere købt lignende nederdele, som bare var i bomuld, og de fik hurtigt en virkelig mærkelig pasform, men denne er med masser af elastik, så den sidder pænt ind til kroppen.
Creme/nude bluse fra H&M Trend til 198 kr. - Bliver nok min nye yndlingsbluse. Den er simpelthen så fin, især sammen med min nye, sorte nederdel. Skal nok vise den på.
Fantastiske gårdsangersko fra shoe'shi bar til 300 kr pr. par - Rigtig, rigtig godt køb. Butikken ligger i Studsgade og har mange lækre sko, og et rigtig godt udvalg af de fine gårdsangersko. De sorte og de sølv er mine egne, og dem med nitterne har jeg købt for min søde veninde Marianne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar