lørdag den 31. oktober 2009

huha


pimkie fjerhalskæde . mbym top . h&m nederdel . vila leggings . vagabond støvler .


synes ikke lige jeg har haft den fedeste uge og dermed heller ikke det vildeste overskud til at blogge.

jeg pakker på livet løs og hold op, hvor er det mega svært. der er så meget jeg må lade blive herhjemme.

i går mødtes jeg med de fantastiske piger og drenge på den blå, for at sige farvel og hygge lidt. kys og kram og alt godt i verden til jer.

det var vildt dejligt, tog bare tidligt hjem fordi jeg var så træt.

på billedet kan man også se det nye hår :)

fredag den 30. oktober 2009

frits


ja. nu er der ca. 39 timer til jeg flytter til London, og det er ubehageligt, fedt, uvirkeligt, spændende og alt muligt andet.


i går var jeg ved frisøren for få klippet mit laaange hår kortere.. og der kom godt nok meget af :)
det sidder meget glat og frisøragtigt på billedet. ikke lige mig, men kan heldigvis stadig gøre det vildt og sætte det op.

i aften skal jeg mødes med dejlige mennesker.

tirsdag den 27. oktober 2009

milan allé

http://www.youtube.com/watch?v=PKH3bAuRAHM


kom og tag min hånd, der ligger alle mine håb, jeg har fucket op og gør det nok igen..

boots & things


vil for evigt elske støvler, både de flade og dem med hæl.
derudover er jeg også megafan af den klassiske kombination med sort og guld.

asos er fantastisk og har som altid masser af lækre ting at byde på..
1. Casio retrour til ca. 375kr.
2. Sorte overknees med nitter (Asos Celine) ca. 920kr.
3. Halskæde med guldblade ca. 53kr.
4. Taljebælte med eiffeltårne ca. 130kr.
5. Ankelstøvler i ruskind med guld KG by Kurt Geiger til ca. 1400kr.
alt fra asos.com


lædershorts



Anders havde nogle virkelig grimme læderbukser, som han havde på sidste skoledag da han gik i 3.g.
Efter at have set, at smukke Elise fra Anywho havde klippet sine Gestuz-bukser til shorts måtte jeg prøve det samme.
Resultatet er faktisk blevet ret godt, bortset fra at de ikke gør så meget godt for éns popo.

hørlyck



mmnnn. lækker skobutik som jeg vil mene er hvepsefri.

den holder lagersalg d. 1 november, hvor jeg tager til London, så siden jeg ikke selv kan komme med, vil jeg lige dele det ;)

De viste sko er nok med på lagersalget, men det kunne da være, at man kunne finde lignende støvler.
Hørlyck lagersalg: 1. november '09, kl. 10-16 i Vestergade 8

mandag den 26. oktober 2009

den sidste hveps i danmark


Mig og A kørte til Århus i morges, hvor vi ville kigge lidt nede i byen, før vi ville tage hjem i Anders' lejlighed, som han nu rigtigt er flyttet ind i.

Fik set få butikker og købte kun for 21 kroner. Vinduesshoppingen stoppede nemlig rimelig brat, da jeg så et par fede støvler i Dope, prøvede dem, så et andet par, tog fat i dem, og oplevede en ubeskrivelig smerte i min hånd/pegefinger. Først troede jeg, at det var en fejl på lynlåsen, der simpelthen havde boret sig ind i min finger, da jeg tog fat i støvlen, men da jeg smider den fra mig ser jeg, at der simpelthen sidder en hveps i min finger ved håndfladen (d. 26. oktober (!), hvor uheldig kan man lige være? Jeg rystede min hånd, men den sad bare fast, og det gjorde mega ondt.

Bagefter hævede min finger til triplus størrelse og og smerten blev ved. Man skulle tro, at jeg tissede med øjnene, så meget græd jeg.

Heldigvis havde jeg jo A med, som hjalp mig og fulgte mig op gennem strøget (!) til apoteket, hvor jeg fik nogle piller mod allergisk reaktion og nogle panodiler.

Er egentlig lidt skuffet over folk. Der var fyldt med mennesker på apoteket, men kun en spurgte mig om jeg var okay, og om jeg havde brug for hjælp, selvom jeg var ildrød i hovedet og tårene løb ned af mine kinder.



Blev simpelthen nødt til at fotografere min finger.. billedet er taget på vej hjem, noget tid efter jeg var på apoteket.


Smerten skal nok gå over.. hvad jeg frygter mere er, at jeg nu måske bliver bange for hvepse, når de kommer tilbage til sommer. Det har jeg aldrig været før.


Mig og A lavede en del teorier om, hvad formålet med ''uheldet'' kunne være. Måske var det skæbnen. Det var meget sjovt, og i det hele taget rimelig rart bagefter.
Sov i mere end 3 timer. vildt.



Nå. Virkelig et minusspændende og -moderelateret indlæg, men ville bare lige bevise, at shopping altså ikke er helt ufarligt!

fredag den 23. oktober 2009

fredag & rep

h&m trend kjole . zara leggings . sixtyseven støvler .

Efter hård vagt på arbejde ser jeg nu frem til afslapningsdrink med mine piger på Republikken.

det var det.

godnat.

torsdag den 22. oktober 2009

OC


.. et dyr jeg godt kan lide.


.. min sorte kat Oscar, som var en udhungret gadekat dengang vi fik ham.
Nu er han stor og flot, trods sine utallige hakker i ørene. Han må være lidt af en slagsbror.

I vindueskarmen står cocoonvasen, som ikke rigtigt er min stil, men som er fra mine gamle kolleger, en perrier-vandflaske med flotte farver, et gammelt smykkeskrin fra da jeg var lille (oscar hviler sit hoved på det), mit polaroidkamera (!), og en flot globus, som jeg købte for nogle uger siden til 30kroner i genbrug..

om en time skal jeg på joe's med cathrin. mmmnnn.

mørkedagen

t-shirt, h&m's herreafdeling . draperet nederdel, h&m trend . leggings, zara . fjerhalskæde, gina tricot . støvler, sixtyseven.




Godmorgen siger jeg bare. da jeg vågnede kl. kvart over 9 troede jeg det var aften. Hvor er det trist og gråt udenfor. Øv, øv. Dagens tøj blev også mørkt.

Og selvfølgelig skal jeg op med min cykel, som cykelsmeden ''glemte'' at reparere, da jeg havde den på værksted sidst. Er lidt bitter. Bare lidt.

Nå, men jeg skal alligevel op i centeret og tjekke udvalget af vinterjakker ud, købe en t-shirt og nogle nye strømpebukser..
Håber på pigerne i aften!

onsdag den 21. oktober 2009

winter


.. giv mig en stor, sort vinterfrakke, som jeg kan gå og gemme mig i, når det bliver endnu koldere.

gerne den her fra ali zedtwitz for weekday.

cowboy gone biker







Købte de her superlækre (men brune) cowboy-agtige støvler i genbrug til en 20'er.
Der er ikke noget galt med farven brun, og synes faktisk støvlerne ser rigtig pæne ud, men ved bare, at jeg aldrig vil få dem brugt, hvis de ikke skiftede farve til evigt elskede sort.

Endelig, takket være sød føtex-tekstil-medarbejder, fandt jeg en billig løsning. Sort skocreme til 16kr.
nu er projektet begyndt og støvlerne bliver sortere og sortere (findes den bøjning?).. mmmnn.

det er hvad jeg har brugt min dag på. skal arbejde klokken 17.

ciao.

poptøs




.. er man vel nu engang (lidt).

jeg kan i hvert fald ikke lade være med, at have lyst til at danse og feste, når jeg hører de her sange!
Ida Corr - I want you
Camille Jones - Get me out

lady gaga - what?

sad lige og så genudsendelse af the vma's med Line i søndags.. vi kunne ikke rigtigt lade være med at grine af nogle af Lady Gagas outfits, fx. fuglereden og det røde blondehelvede.
hvad skete der med hendes stil? hun lagde ud med rimelig poppet/futuristisk tøj og musikken passer stadig til den stil, mens hendes nye looks ikke rigtigt spiller sammen med just dance fx?.
ej, var mega fan af hendes paparazzi-performance med teaterblod and averything, men ellers var resten lidt for mærkeligt.
billede fra

lederhosen & wauw


stik mig et par lederhosen og alle de her lækre accessories, så er jeg glad og tilfreds.



jimmy choo for H&M - i to butikker på sjælland i Danmark fra d. 14. nobember (men der bor jeg i London, så hæ hæ hæ)

tirsdag den 20. oktober 2009

ikea/polaroid-flip















I dag var jeg i århus for at besøge anders.

vi startede dagen med at tage ud for at måle op i A og Jannicks lejlighed, som desuden er rigtig fin. Der skal de nok blive glade for at bo.


Så tog vi i ikea for at købe diverse ting til A's værelse. Det var godt nok lidt besværligt, men han endte da med at få købt lidt :) han fortrød nok lidt, at han ikke havde en anden person til at hjælpe sig, da malm-kommoden skulle samles, for det var godt nok et større projekt.

Jeg kørte med min mor hjem og spiste aftensmad hos hende. jeg fik tømt det hvide skab og fandt nogle gamle tegninger fra da jeg var lille, min blokfløjte og en bog jeg helt havde glemt, som min farfar gav mig da jeg var helt lille. Den hedder Mine første 500 ord, og har de skønneste billeder, som jeg huskede med det samme, da jeg så dem igen. Kunne også huske hvordan min far har terpet månedsnavne med mig.. argh. Hvor var det hyggeligt at være barn, og hvor er jeg glad for, at jeg ikke har smidt den ud, for sad i en time med en lige så fascineret Caroline med bogen.


OG MIT POLAROIDKAMERA ER KOMMET!!!! WUUUHHHH!

.. nu skal jeg bare have skaffet nogle film til det..

indtil jeg får gjort det leger jeg lidt med http://www.rollip.com/, som er det jeg har brugt til at lave billederne med..

outfittet øverst er egentlig fra sidst jeg var i århus, men fik det ikke lagt ind.. ikke fordi det er specielt spændende, men jeg er superglad for min nye bluse, som ikke kostede mig mere end 99kr. nice.

på billederne: mig, aja, caroline, mads og anders.

søndag den 18. oktober 2009

lindy hop

atacoma-skuffelse


De af bloggere højtelskede Acne Atacoma støvler (sko, platforms, stylter - hvad er de egentlig?) har jeg også syntes meget godt om. Ville nok ikke selv købe dem, men kan virkelig godt se det fede i dem, og har man stilen der passer til, så er de perfekte. Jeg er bare for høj og for fattig.

Ville lige tage et kig på dem og evt. prøve dem, da jeg var inde i Acne i Berlin. De havde ikke den sorte med metalbund, men den lyseblå/grønne udgave i ruskind. Stod med dem i hånden, og blev godt nok helt forbavset over, hvor dårligt de var lavet! Det nederste stykke (som på de sorte er sølvfarvede) var slet ikke lige og sad ikke pænt fast til ruskindet. Ved godt det ikke er en balmainstilet til 13.000 vi har at gøre med, men for 2700 burde man godt kunne lave en kilehælssko pænt.. De er endda lavet i italien. tsk, tsk, tsk.

Så ville jeg næsten hellere købe kopien fra Jeffrey Campbell (som Trine har blogget om, http://trineswardrobe.dk/2009/10/11/knock-offs/)

oh no you didn't, oh yes i did



Elsker når ting, som jeg gerne ville have haft herhjemme, er til at finde i udlandet..
den totalt udsolgte H&M-kjole med kæderne var der lige en tilbage af i H&M på Ku'Damm i Berlin.
Og den fine draperede nederdel (også fra H&M) var ikke at finde i min størrelse i Århus.

Synes jeg har fået nogle gode ting til billige penge.. Tror især tasken fra AA vil blive brugt meget!

1. Cremefarvet draperet kjole fra Cos
2. T-shirt med metalperler fra H&M

3. Halskæde med sølvfarvet blad fra Pimkie.

4.Halskæde med sort fjer og sølvfarvet hånd fra Pimkie

5. Kjole med skulderpuder og kæder fra H&M

6. Sølvgrå taske fra American Apparel.

7. Sort, draperet nederdel fra H&M.


Berlin


Så er jeg lige kommet hjem efter endnu et besøg i en af mine favoritbyer - Berlin.

Denne gang var med Anders, hvor vi bare tog derned for at shoppe, hygge og så selvfølgelig se Aja igen, som har boet dernede siden 1. september.

Denne gang fik jeg set nogle andre sider af Berlin, som jeg ikke har set før, og det var virkelig, virkelig fedt. Elsker tyskere for deres sjove/skønne sprog og deres høflighed og åbenhed.
Der var selvfølgelig pissekoldt! Men det går, når man er sammen med søde mennesker og laver en masse. :)


OPTUR


Friedrichshain - meget hyggelig bydel, med rigtig mange lækre caféer og restauranter. Man kunne fornemme en god stemning og et hyggeligt byliv med mange forskellige, unge mennesker.


Münzstrasse - Her kunne jeg købe mig fattig. En gade med mindre mainstream kædebutikker og mere AA, Acne osv. Her var der også flere hyggelige caféer (fx Oliv), og det virkede som om, at de der kom i området var studerende med en alternativ stil. Gadebilledet - ud fra et modesynspunkt - så også meget bedre ud her.


KaDeWe - Har været der mange gange før, men det skal bare med igen, fordi det bare er så lækkert, og fordi deres feinschmecker-afdeling er hyggelig!


Zapata - Oranienburgerstrasse. Gammel fabriksbygning med graffiti overalt, skrald, fyre der varmer heroin i trappeopgangene, rødt lys, hash- og tobaksrøg og uptempo lounge-elektro. Der var en meget afslappet holdning til ulovlige stimulanser, hvilket gjorde, at vi ikke helt forstod, hvorfor vi blev spurgt om ID da vi ville købe en gin tonic.

På de forskellige etager sker der forskellige ting, og allerøverst er en udendørs terasse, hvor folk sidder med tæpper i gamle sofaer, mens de drikker drinks og ser udover Berlin.

I nogle rum er der kunstudstilling fx med collagebilleder af Berlin, og udenfor på gadeplan er der en metalkunstudstilling på grus, og mellem alt byggerodet løber rotterne rundt i mørket.


Giotto - Italiensk restaurant på Friedrichstrasse hvor Aja arbejder. Maden og vinen var lækker, og der var meget hyggeligt.


Kleidermarkt! - helt utroligt fantastisk! Vej-selv-vintage, hvor du betaler kilopris for second-hand tøj. Dog var halvdelen af etagen fyldt med lidt finere secondhandvarer, som derfor blev solgt til stk.pris. (fx sko 10 euro og Levi's 501 til 3 euro)

Den store - Colours Kleidermarkt - lå tæt på Ajas lejlighed i Kreuzberg, mens den anden - Made in Berlin - lå tæt på Münzstrasse ved Alexanderplatz.. http://www.kleidermarkt.de/


Made in Berlin - Neue Schönhauser Straße 19, Berlin

Colours Kleidermarkt GmbH - Bergmannstraße 102, Berlin

På billederne er: münzstrasse, zapata, american apparel, café i friedrichshain, orainienburgerstrasse, Colours kleidermarkt skoafdeling, Aja, Anders og Mads.

onsdag den 14. oktober 2009

mentor by rützou


okay. mange bloggere har blogget om dem, og har måske købt sig et par, og jeg har været sådan lidt, ej, de er da fine nok, but what's all the fuss about.

Men det var da lige indtil jeg stod med de her babies i hænderne, inde i Falkenberg (tror jeg) på strøget i Århus.

nej, nej, nej, hvor er de mega lækre og flotte, og de vejer INGENTING! De må være de mest fantastiske høje sko at have på. Dog er prisen ikke så fantastisk - 2000 bops er lige i overkanten i forhold til mit budget.

Ekspedienten derinde var supersød, og sagde, at hun også synes prisen var lidt pebret, men at hun ville have foreslået et andet mærke, hvis hun vidste, at der var nogle der havde lavet en lignende støvle. Men det vidste hun ikke. Øv.

Hvis i har cash til det, synes jeg der var vildt mange lækre sko derinde - også nogle til overkommelige priser - og ekspedienten var sød, hjælpsom og havde forståelse for, at jeg bare ville kigge.

berlin nedtælling


så er det i morgen tidlig, at Lupoen igen skal vise sit værd på de tyske motorveje, da mig og A skal til Berlin.

Det bliver så mega nice, og jeg glæder mig vildt meget til at få shoppet i de gode mega-kædebutikker, Acne til billigere penge, basics i AA og tyske junk-sko (flotte, men holder self kun en sæson) i Tack. OG MEGA HUMANA! 5 etager genbrug/vintage, hvor en hel etage er trendshopping med tøj fra 1950-1980.
Og så loppemarked søndag ;)

Og Mads kommer åbenbart også derned, så plus plus plus!

orientalsk køkken århus

.. er lige på visit i Århus for at besøge Anders.

Var selvfølgelig inde i den forholdsvist nyåbnede Gina Tricot.. Er ikke specielt begejstret.
Købte dog en superfin sølvkæde med en sort fjer i, men havde regnet med meget mere.
Og så endnu en sømandsstribet bluse (selvom det nok ikke er så in mere) fra Only til 100kr.

I går aftes var der ingen af os der gad at lave mad, og pga. den ekstreme kulde bestemte vi os for, at vi ville have stærk mad.
Tæt på lejligheden ligger et sted der hedder Rice take away, som vi havde hørt godt om, så det bestemte vi os for. Da vi Så ville til at bestille, står der, at de holder efterårsferie. Det kan man da ikke? :D

nå.. så måtte vi jo finde noget andet. Det blev til Orientalsk Køkken på Vesterbrogade 1.
Her kunne vi som take-away få 2 forretter og 2 hovedretter for i alt 200kr.
Og hold da op, hvor var det godt. Det kan klart anbefales, hvis man godt kan lide stærk wok-mad.. Mmmn. Supperne, vi fik til forret, var også en ren fornøjelse.
I hvert fald ikke sidste gang, jeg får mad derfra.

tirsdag den 13. oktober 2009

oct. 13th '09


bluse, vero moda . velourleggings, bik bok . scrunchie, DIY . halskæde, vintage. støvler, sixtyseven.

i dag har jeg fri og skal nå en masse ting.

- ringe til 3
- ringe til skat
- købe læderfarve og evt. ordne støvlerne.
- måske tage til århus?
- rydde op i det hvide skab hos mor.
- få hentet min cykel hos Line.

mandag den 12. oktober 2009

polaroid-ejer


yes.


Jeg vandt på eBay og måtte slippe med sølle 127 kroner, for et Polaroid One-Step 600 Instant Camera, hvoraf prisen for selve kameraet kun var 5,50 dollars! :D


glæder mig så meget til at få det, og skyde en masse gode billeder på gaden i London.

joy!


hold da op, hvor er jeg lykkelig lige nu.


alt er fint med vores værelse i London, så pyha! jeg skal afsted, og jeg glæder mig som et lille barn!


nu kan jeg igen slappe af og glæde mig til jeg skal til Berlin med Anders torsdag til søndag..

buys of week 40 and 41








wow, jeg har alligevel fået skrabet en del til mig på de sidste 2 uger. Med på billederne er ikke de to nye, sorte par jeans, som jeg købte, for mit gavekort på 1000kr til vero moda, som jeg fik for modeshowet. Vero Moda tøjet på billederne er også købt for dette gavekort, og er selv helt forundret over, hvor meget jeg kunne få for de penge.
er gået rimelig crazy i genbrug på det sidste, men det er godt og billigt, så jeg er glad!
1. Blondeleggings købt i vintageforretningen Zappa i Kolding til 120kr.
2. Cowboystøvler med spænde købt i genbrug til en flad 20'er. Vil nok farve dem sorte, så de ser mere bikeragtige ud. De er desværre en str. 40, så de er lige lidt for store, men det går nok.
3. Blondetop fra Vero Moda til 129,95kr.
4. Lysegrå top med åbne sider (smart med blondetoppen under) fra Bik Bok købt på udsalg til 40kr.
5. grå/lilla jakke med cremefarvede prikker fra vintageforretningen Zappa til 130kr. Minder mig om noget last season Stine Goya.
6. Haremsbukser med matte pailletter til 259,95 kr fra Vero Moda.
7. To stks (creme og sort) langærmede basics med pufærmer til 129,95 pr. stk fra Vero Moda.
8. Orange strik fra genbrug til 15 kr.
9. Sorte lakstøvler fra genbrug til 40kr. Superfede, men har købt dem som gave til min veninde Marianne, da de er en størrelse 37.
10. Marineblå/creme sømandsstribet strik i uld med knapper ved halsen fra genbrug til 35kr.
11. To stks t-shirts fra H&Ms herreafdeling til 39,95 pr. stk.
12. Mørkegrå boxtee fra Bik Bok på udsalg til 40kr.
13. Gucci-rygsæk købt i genbrug til 20kr. Ikke helt så fantastisk som den fra Cos, men den her er i god kvali og er sød.
14. Grafisk skjorte købt i genbrug til 20kr.
15. Uniformsjakke med guldbroderi fra H&M til 179,95kr.
16. Leggings nervøs velour fra Bik Bok til 129,95kr.

lørdag den 10. oktober 2009

panikpanikpanik

.. pispispis (undskyld), men den her weekend blev da slet ikke lige som jeg troede.
det hele startede godt ud med fredag som fridag, masser af lækre indkøb og om aftenen en date med pigerne på Republikken. Dog fandt jeg i torsdags ud af, at Pernille og jeg havde glemt alt om bekræftelsen til vores værelse i London, som jeg så skyndte mig at sende pr. mail, da jeg kom hjem fra arbejde. Dog blev mailen ikke besvaret, så jeg ringede i morges, for at høre nærmere.
Hende jeg talte med kunne umiddelbart ikke finde vores reservation, og mente, at vi muligvis var blevet slettet, men at vi skulle kontakte ansvarspersonen, når denne kom tilbage fra ferie på mandag.
derfor er jeg indtil mandag totalt urolig, panisk - og nærmest angst - indtil jeg får klar besked. Det ville være en katastrofe, hvis det viser sig, at vi ikke kan flytte ind d. 1..
Men siden ansvarspersonen har været på ferie, håber vi, at der ikke er kommet nye reservationer.

derfor kommer jeg nok ikke til at blogge så meget, før jeg tager på ferie til berlin.

onsdag den 7. oktober 2009

T.F.D.


ELSKER THE WONG BOYS, fordi de minder mig om min sidste tid i gymnasiet med mine piger, med cider, glattejernslugt, varme, højere snak, tøjkrise, ubalance på badeværelset og sløret spejl, stress før taxa og klikkende stilethæle.
det var rart.
minder mig om en god tid, og en fantastisk koncert på pitten.

denne er ny for mig, men den giver mig allerede de vildeste, nostalgiske flip og en ekstrem lyst, til at danse med mine piger i byen.
HØR DEN

stalking stine goya


har virkelig haft (har stadig) en stor kærlighed til Stine Goyas design, men ejer ''selvfølgelig'' ikke et stykke tøj fra hendes kollektioner, da priserne er langt over mit budget. Dog er hendes design meget inspirerende og nytænkende, og det er nok for mig :)

har jo egentlig spejlhalskæden i guld, og er rigtig glad for den.


sidder og stalker stine goya på nettet. ih, hvor er der mange fine ting både på trendsales og på youheshe. Har også luret lidt på hendes AW09 og SS10, og er godt nok ikke nogen stor fan af SS10. Det skulle da lige være kjolen med pufærmerne i nude, men den ligner bare noget, man lige så godt kunne købe i highstreetkvali.

sorry.

dog synes jeg rigtig godt om efterårskollektionen og er især helt vild med den sorte uldjakke med guldlynlåse.
har netop fået et par pailletbukser, som jeg gerne vil style som på billedet til venstre.


billeder er hugget fra http://www.stinegoya.com/

DIY velour scrunchie


selvom sidste indlæg handlede om scrunchies jeg ville købe, så havde jeg i går muligheden for at lave en i sort velour.

jeg var i en stofbutik for at købe en meter velour, men skyndte mig dog ud igen, da jeg fandt ud af, at en meter velour (ikke nervøs) koster 110kr pr. meter. Du meine Güte, det er mange penge, når det eneste man skal bruge, er en rest til at sy et rør, der skal en elastik ind i.


så gik jeg i genbrug - fik også nogle gode ting der - og fandt en nederdel i virkelig flot, sort velour, som jeg da tog med til en 20'er.

jeg klippede et rektangulært stykke ud, foldede det med vrangen ud, syede det sammen i den smalleste ende først, og efterlod et lille hul til at vende i. Derefter syede jeg de andre sider sammen, og så vendte jeg stoffet gennem de lille hul, puttede en passende stram elastiksnor i, og syede sammen til sidst. nemt!


selvfølgelig ville det havde været nemmere at få fat i monki scrunchie'en, men ak, når man ikke bor i københavn, og monki netshop ikke findes, så må man jo støve symaskinen af og komme i gang.
havde den på til en høj knold i går og den er nice!

tirsdag den 6. oktober 2009

blackblackblack


efteråret - og nærmest vinteren - er ankommet til Danmark.

det betyder, at jeg nu uden dårlig samvittighed, må iklæde mig sort fra top til tå, som nok er det, jeg bedst kan lide.


.. og ih, hvor gad jeg godt have den her cardigan/strik! Lækkert at det draperede look ikke kun er på fine kjoler, men også pepper varme hverdagsklæder op.

har faktisk et par shiny leggings, der ligner de der lederhosen, hun har på, og det kunne da være, at man skulle finde dem frem igen.

Ved ikke engang hvem personen er, men haps for et outfit.

mandag den 5. oktober 2009

AA scrunchies


.. bliver mit vigtigste køb i Berlin, hvis jeg ikke når at lave nogle selv først..

Prisen er sølle 6 euro og de fås i gud ved hvor mange forskellige farver.
Tror bare jeg holder mig til sort. Er stadig lun på velourmodellen fra monki, men hvad nytter det, når de ikke har en onlineshop, og når shopping i American Apparel er om få dage?


Elsker AA, deres vilde farver, og deres tendens til meget let påklædte modeller.


london skyline tee


haha! hvor gad jeg godt have den her på, når jeg ankommer til mit nye hjem i London d. 1. november.

komisk, lidt plat, men også mega fedt.

faconen er heldivis super, og ville se godt ud proppet ned i et par sorte, højtaljede AA-jeans, som jeg nok får købt, når jeg er i Berlin i næste uge(!)

london skyline tee til 150kr fra ASOS.com

søndag den 4. oktober 2009

sushi-søndag




H&M divided grå sweat, Zara leggings, sorte SixtySeven støvler, Stine Goya halskæde.

Hold op, hvor har vejret ikke været synderligt fantastisk denne weekend.
Jeg kørte ud i centeret i dag for at handle lidt, og kom hjem med nogle ret fine ting. Mest H&M, men også mine sorte velourleggings fra Bik Bok som var blevet bestilt hjem, og nogle skulderpuder til når jeg bliver kreativ igen.

I aften står den på besøg hos mor med sushi.
Anders er kommet til Kolding, men kan slet ikke kende ham, fordi han har ondt i halsen, og derfor har en helt anden, og vildt underlig stemme.

mht. tøjet har jeg faktisk det samme på som i går, men siden jeg kun havde det på til min farmors fødselsdag inden arbejde, tillod jeg mig at genbruge det.

lørdag den 3. oktober 2009

polaroid-jagten


Jeg er en stor fan er kodak-moments, for de findes virkelig(!), og der er ikke noget bedre end at forevige disse med et fotografi. Dog er det bare federe, mega retro, lidt kunsterisk/casual/livsnyderagtigt, at fotografere med et Polaroidkamera, og få sine moments printet med det samme.


Selve kameraet er sådan set rimelig nemt at finde, hvis man gider handle på eBay, of course, og så er de faktisk ret billige. Det er filmene til gengæld slet ikke, og man kommer mindst af med ca. 23 kr for hvert billede (ouch!)


Må finde ud af noget, for jeg vil virkelig gerne eje et Polaroid, især til at have med, når jeg går rundt og lever i London.