søndag den 18. oktober 2009

Berlin


Så er jeg lige kommet hjem efter endnu et besøg i en af mine favoritbyer - Berlin.

Denne gang var med Anders, hvor vi bare tog derned for at shoppe, hygge og så selvfølgelig se Aja igen, som har boet dernede siden 1. september.

Denne gang fik jeg set nogle andre sider af Berlin, som jeg ikke har set før, og det var virkelig, virkelig fedt. Elsker tyskere for deres sjove/skønne sprog og deres høflighed og åbenhed.
Der var selvfølgelig pissekoldt! Men det går, når man er sammen med søde mennesker og laver en masse. :)


OPTUR


Friedrichshain - meget hyggelig bydel, med rigtig mange lækre caféer og restauranter. Man kunne fornemme en god stemning og et hyggeligt byliv med mange forskellige, unge mennesker.


Münzstrasse - Her kunne jeg købe mig fattig. En gade med mindre mainstream kædebutikker og mere AA, Acne osv. Her var der også flere hyggelige caféer (fx Oliv), og det virkede som om, at de der kom i området var studerende med en alternativ stil. Gadebilledet - ud fra et modesynspunkt - så også meget bedre ud her.


KaDeWe - Har været der mange gange før, men det skal bare med igen, fordi det bare er så lækkert, og fordi deres feinschmecker-afdeling er hyggelig!


Zapata - Oranienburgerstrasse. Gammel fabriksbygning med graffiti overalt, skrald, fyre der varmer heroin i trappeopgangene, rødt lys, hash- og tobaksrøg og uptempo lounge-elektro. Der var en meget afslappet holdning til ulovlige stimulanser, hvilket gjorde, at vi ikke helt forstod, hvorfor vi blev spurgt om ID da vi ville købe en gin tonic.

På de forskellige etager sker der forskellige ting, og allerøverst er en udendørs terasse, hvor folk sidder med tæpper i gamle sofaer, mens de drikker drinks og ser udover Berlin.

I nogle rum er der kunstudstilling fx med collagebilleder af Berlin, og udenfor på gadeplan er der en metalkunstudstilling på grus, og mellem alt byggerodet løber rotterne rundt i mørket.


Giotto - Italiensk restaurant på Friedrichstrasse hvor Aja arbejder. Maden og vinen var lækker, og der var meget hyggeligt.


Kleidermarkt! - helt utroligt fantastisk! Vej-selv-vintage, hvor du betaler kilopris for second-hand tøj. Dog var halvdelen af etagen fyldt med lidt finere secondhandvarer, som derfor blev solgt til stk.pris. (fx sko 10 euro og Levi's 501 til 3 euro)

Den store - Colours Kleidermarkt - lå tæt på Ajas lejlighed i Kreuzberg, mens den anden - Made in Berlin - lå tæt på Münzstrasse ved Alexanderplatz.. http://www.kleidermarkt.de/


Made in Berlin - Neue Schönhauser Straße 19, Berlin

Colours Kleidermarkt GmbH - Bergmannstraße 102, Berlin

På billederne er: münzstrasse, zapata, american apparel, café i friedrichshain, orainienburgerstrasse, Colours kleidermarkt skoafdeling, Aja, Anders og Mads.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar